Annonce
Motorvej spærret: Bil endt i autoværnet
Et solouheld på motorvejen mellem Christiansfeld og Kolding spærrer i øjeblikket det venstre spor.
Der er sket et færdselsuheld på den sønderjyske motorvej E45 nord for Christiansfeld.
– Jeg ved ikke så meget om uheldet endnu. En bil er kørt galt og er endt i midterautoværnet, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Lindhardt, til newsbreak.dk.
Annonce
I følge Vejdirektoratet er venstre spor i øjeblikket spærret. Uheldet er sket i nordgående retning mod Kolding.