Nu er det snart slut med Apple Watch

Efter denne Apple Watch-model er det slut

Du skal snart vinke farvel til Apple Watch
Offentliggjort Sidst opdateret

Apple har nu officielt erklæret Apple Watch Series 1 for forældet. 

Modellen, der blev lanceret i 2016, er dermed ude af både software- og hardwaresupport. 

Det betyder, at hverken Apple selv eller autoriserede servicepartnere længere tilbyder reparationer, da der ikke længere produceres originale reservedele. Det skriver  MacRumors.

For mange ejere er det ikke en overraskelse, da uret allerede i 2020 stoppede med at modtage opdateringer og blev stående på watchOS 6.3.

Fra vintage til forældet 

Apple følger en fast produktpolitik, hvor enheder fem år efter sidste salgskampagne klassificeres som vintage og efter syv år rykker over i kategorien forældet. 

Den skæbne er nu indtruffet for Series 1. 

Selvom navnet kunne antyde, at det var det første ur i rækken, var det faktisk en opdateret version af den originale Apple Watch med en hurtigere S1P-processor, der gjorde uret mere responsivt.

Hvad betyder det for brugerne 

For nuværende ejere betyder beslutningen, at eventuelle reparationer, som for eksempel udskiftning af batteri eller skærm, ikke længere kan foretages med originale dele. 

Samtidig er uret blevet stående på en ældre softwareversion uden sikkerhedsopdateringer. 

Det kan både have konsekvenser for funktionalitet og sikkerhed.

Apple Watch Series 1 har tjent sine brugere i næsten et årti, men nu er tiden kommet til at tage afsked. 

For dem, der ønsker at blive i Apples smartwatch-univers, er næste skridt et nyere modelvalg med bedre ydeevne, flere funktioner og fuld softwareunderstøttelse.

Powered by Labrador CMS