Nu træder disse restriktioner i kraft

Få overblik over de nye tiltag her

Restriktionerne træder i kraft søndag morgen klokken 8.
Udgivet Opdateret

En række erhverv skal lukke, og serveringssteder skal lukke tidligere.

Du får overblikket over hvilke restriktioner, der fra søndag morgen træder i kraft i Danmark, her.

Fra søndag og fire uger frem gælder følgende restriktioner:

* Erhverv, der skal lukkes:
- Messer, konferencer og foredragssale.
- Forlystelsesparker og tivoli.
- Bade- og legelande.
- Kasinoer og spillehaller.

* Kulturelle aktiviteter, der lukkes:
- Kulturhuse, forsamlingshuse og lokaler til "menighedsarrangementer og folkeoplysende aktiviteter".
- Lokaler til idrætsarrangementer med betalende tilskuere.
- Spillesteder, teatre og biografer.
- Museer og kunsthaller.
- Zoologiske anlæg og akvarier.
- Folkehøjskoler.

* Barer, restauranter og caféer:
- Skal holde lukket klokken 23 til 05. Må ikke servere alkohol efter klokken 22.
- Forbud mod salg af alkohol i tidsrummet fra klokken 22 til klokken 5.
- Krav om mundbind eller visir for ansatte med kontakt til kunder.
- Arealkrav på to kvadratmeter per siddende og fire kvadratmeter per stående gæst.

* Offentlig transport:
- Krav om pladsbillet og coronapas i intercity- og intercity-lyntog samt krav om coronapas i fjernbusser.

* Butikker:
- Arealkrav per kunde på fire kvadratmeter i butikker under 2000 kvadratmeter.
- Arealkrav per kunde på seks kvadratmeter per kunde i butikker over 2000 kvadratmeter.

* Kirker:
- Der indføres arealkrav på to kvadratmeter for siddende kirkegængere og fire kvadratmeter for stående.

* Andet:
- Arbejdspladser anbefales at opfordre til hjemmearbejde, når det er muligt.
- Alle opfordres til at begrænse sociale kontakter i juleferien.

Powered by Labrador CMS