Nyt trick: Sådan gør du Chrome på mobilen langt hurtigere

Bruger du tit Chrome på mobilen?

Dette trick gør Chrome på mobilen langt hurtigere
Offentliggjort

Hvis du nogensinde har kæmpet med at nå adressefeltet øverst i Chrome, mens du balancerer telefonen i én hånd, så er der gode nyheder. 

Google har endelig gjort det muligt at flytte adressefeltet ned i bunden af skærmen på mobilversionen af Chrome, og det kan gøre en markant forskel i hverdagen. Det skriver Komputer.

Med mobilskærme, der i dag ofte måler over seks tommer, er det ikke længere helt så let at nå toppen uden at justere grebet. 

Resultatet er ofte, at brugeren må vride hånden eller flytte telefonen nedad i håndfladen, hvilket kan føre til utilsigtede tryk eller i værste fald et tabt device.

Nem adgang med én hånd

Ved at flytte adressefeltet ned til bunden, bliver Chrome langt mere intuitiv at bruge. 

Det nye layout gør det nemmere at åbne nye faner, indtaste webadresser og tilgå indstillinger, alt sammen med tommelfingeren.

Det burde have været en standardfunktion for længe siden. 

Det virker måske som en lille ændring, men det gør browseren væsentligt mere behagelig at bruge.

Sådan aktiverer du funktionen

Funktionen aktiveres nemt: Tryk og hold på adressefeltet, og vælg Flyt adresselinjen til bunden. 

Alternativt kan du finde valget under Indstillinger i Chrome. 

Får du ikke muligheden frem, skal du sikre dig, at Chrome er opdateret til den nyeste version via App Store eller Google Play.

Et lille trick med stor effekt for mobilbrugere.

Powered by Labrador CMS