Overtrådt tilhold 1500 gange: Stalker dømt

En 54-årig mand blev onsdag dømt for stalking af sin ekskone, som han havde et tilhold mod. Det har han overtrådt 1500 gange.

En 54-årig mand blev idømt fire ugers fængsel for massiv stalking af sin ekskone, som han havde et tilhold mod. Det tilhold er blevet brudt mere end 1500 gange blandt andet ved at sende 20 mails om dagen. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix
En 54-årig mand blev idømt fire ugers fængsel for massiv stalking af sin ekskone, som han havde et tilhold mod. Det tilhold er blevet brudt mere end 1500 gange blandt andet ved at sende 20 mails om dagen. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Ved Retten i Aarhus blev en 54-årig mand idømt fire måneders fængsel. Det skyldes, at han over længere tid har stalket sin ekskone.

Faktisk har det været så massivt, at han har forbrudt sig mod et tilhold mod hende mere end 1500 gange.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Sendte 20 mails om dagen

Den 54-årige mand blev dømt for at have sendt adskillige mails til ekskonen. Derudover har manden også sendt beskeder og billeder af deres fælles børn.

Artiklen fortsætter efter videoen

Faktisk løb det op i hele 20 mails om dagen, forklarer anklagerfuldmægtig Jacob Gents.

– Det er ekstremt krænkende og ubehageligt for en person at blive udsat for stalking af den her kaliber, og jeg er godt tilfreds med, at retten nu har besluttet, at manden skal i fængsel i fire måneder. I perioder har han sendt over 20 e-mails til kvinden om dagen, og det siger sig selv, at det har været en enorm belastning for hende, siger han.

Den 54-årig erkendte sig skyldig i alle forhold og modtog dommen.

Overtrådt tilhold 80 gange

Den 3. januar 2019 fik den 54-årige mand et tilhold mod ekskonen. To uger senere havde han dog problemer med at overholde tilholdet.

Her overtrådte han tilholdet mere end 80 gange på få dage.

I august førte de kontinuerlige overtrædelser af tilholdet til, at han blev anholdt og fremstillet for grundlovsforhør i august.

Han blev løsladt af retten.

Anholdt igen

2. september modtog Østjyllands Politi en anmeldelse fra kvinden om nye henvendelser fra den 54-årige.

Han blev derfor anholdt igen og fremstillet i grundlovsforhør, men han blev igen løsladt af retten.

Anklageren kærede afgørelsen.

Landsretten besluttede, at den 54-årige mand blev varetægtfængslet, derfor blev han anholdt 5. september.

Manden er efter dommen også blevet varetægtsfængslet frem til afsoningen af hans dom.

Powered by Labrador CMS