Pas på disse mails og sms’er fra Matas

Lige nu er der falske mails og sms'er i omløb. De ser ud til at komme fra Matas. Det gør de ikke, og du må endelig ikke klikke på linket.

Flere danskere har modtaget falske mails og sms’er, hvor Matas står som afsender. Foto: Fra Facebook.
Flere danskere har modtaget falske mails og sms’er, hvor Matas står som afsender. Foto: Fra Facebook.
Udgivet Opdateret

Matas advarer lige nu sine kunder om falske mails og sms’er.

Phishing og smishing. To ord, der er ved at være hverdagskost i dagens Danmark.

Kender du dem ikke på forhånd, så gør du efter denne artikel.

Phishing er ordet for falske mails, der på den ene eller anden måde skal få dig opgive dine personlige oplysninger som koder, kontooplysninger og så videre.

Smishing er et begreb, der dækker over det samme – her modtages falsknerierne blot på en sms.

Det er det, der er sket for Matas.

Klik ikke på linket

Matas’ navn bliver nu brugt i et forsøg på at få godtroende danskere til at klikke på et link, der påstår, at modtageren har vundet for eksempel et gavekort på 5000 kroner.

Hvad der herefter nøjagtig sker, vides ikke.

– Jeg tror desværre, at flere har klikket på linket, siger Henrik Engberg Johansen, informationschef hos Matas, til Newsbreak.dk.

Matas har en medlemsklub. I den klub er der ifølge informationschefen 1,7 millioner medlemmer – eller 80 procent af danske kvinder mellem 18 og 70 år.

Har du en fornemmelse af, at disse mails og sms’er er sendt direkte til dem eller helt tilfældigt ud?

– Det er min fornemmelse, de er sendt tilfældigt, siger Henrik Engberg Johansen, der på den måde siger, at sammentræffet mellem modtagerne og medlemmerne af klubben er sket på grund af netop det store antal klubmedlemmer.

– Men det er helt klart, at det er en bevidst strategi, de bruger et kendt mærke, som folk har tillid til, siger Henrik Engberg Johansen.

I galleriet over artiklen kan du se eksempler på de omtalte mails og sms’er.

Matas advarer

Det var nogle af firmaets kunder, der gjorde opmærksom på de falske mails og sms’er.

– Så vi gik ud på alle vores platforme. Jo mere vi advarer, jo bedre, slutter Henrik Engberg Johansen.

DISSE ER FALSKE og vi opfordrer til ikke at give nogen informationer. Vi har ikke noget med disse at gøre, står der blandt andet i et opslag på Facebook.

Der er efterhånden utallige eksempler på, hvordan iderige kriminelle forsøger at lokke oplysninger ud af personer gennem mails og sms’er.

Sms og e-mail er våbnet

Antallet af hackerangreb og krænkelse af privatoplysninger har været en stigende tendens de seneste år.

PwCs Cybercrime Survey viser, at 59 % af de danske virksomheder har oplevet phishing i løbet af de seneste 12 måneder. Der udvikles konstant nye og mere avancerede metoder og teknikker til at snyde folk, og hackerne slår især til via sms og e-mail.

Rammer også virksomheder

– Hackerne udvikler hele tiden deres metoder, og det er derfor svært helt at undgå at blive ramt af deres angreb. Der ligger enorme mængder data i skyen, som hackerne hele tiden finder nye metoder at nå frem til. Det er derfor vigtigt, at vi skærper vores opmærksomhed omkring sms’er og e-mails, som kan virke mistænksomme, og som opkræver personlige oplysninger fra os, siger Mads Nørgaard Madsen, partner og it-sikkerhedsekspert i PwC.

Råd til forbrugerne

PwC har fire råd til forbrugerne, så man undgår at blive fanget i cyber-fælden.

Tænk over, hvilken information du lægger til rådighed på internettet.
Vær hellere for mistroisk over for e-mails/sms’er, som skal bruge dine personlige oplysninger.
I tilfælde af at du modtager e-mails som ovenstående, undgå da at benytte linket deri og brug i stedet web-adressen på den ægte hjemmeside. Ved at logge ind derpå, kan du se, om du har modtaget samme information om en eventuel opdatering af betalingsoplysninger.
Og husk: Det er sjældent, at virksomheder direkte beder om private oplysninger via e-mail.

Benyt gerne totrinsbekræftelse, der er en ekstra sikkerhedsfunktion for for eksempel dit Apple-id, der har til formål at forhindre, at andre kan få adgang til eller bruge din konto – selv om de kender adgangskoden.

Også gode råd fra Nets

Også Nets har opstillet en række gode råd, der er værd at læse godt igennem.

Guide på hjemmesiden

Der er på Nets hjemmeside udgivet en guide til, hvordan man bør forholde sig, hvis man modtager en svindel-sms, hvor man opfordres til at dele billeder af ens nøglekort, klikke på links, besøge diverse hjemmesider – og så fremdeles – og den overordnede besked er, at Nets aldrig kunne finde på at bede borgerne om de oplysninger, svindlerne går efter.

Det være sig oplysninger om dine betalingskort, talkoder fra dit nøglekort og alt muligt andet. Den slags er dybt privat og ikke noget, ærlige handlende (eller virksomheder) kunne finde på at spørge efter på den måde, det bliver gjort.

Du må aldrig gøre det. Hvis du har gjort det, skal du kontakte Nets og få spærret dit NemID. Det kan du gøre på nemid.nu eller ved at ringe på 72 24  70 50.

Hvis du har klikket på links fra afsendere, der vil have adgang til dine oplysninger, er det en god idé at få undersøgt dine elektroniske enheder for eventuel malware, svindlerne også bruger for at få adgang til dine penge.

Nets har følgende råd til folk, der oplever at blive kontaktet af svindlerne:

Hvis du modtager e-mailen eller sms’en, skal du: 

  • Undlade at opgive nogen form for personlige kortdata
  • Videresende den til Nets’ phishing-analyse afdeling, phishing-dk@nets.eu (valgfrit)
  • Slette den!

Læs selv guiden ved at følge dette link.

Hvad skal du gøre, hvis du modtager en snyde-besked eller opkald?

Hvis du modtager e-mailen eller sms’en, skal du: 

  • Undlade at opgive nogen form for personlige kortdata
  • Videresende den til Nets’ phishing-analyse afdeling, phishing-dk@nets.eu (valgfrit)
  • Slette den!

Hvis du modtager et telefonopkald, skal du:

  • Undlade at opgive nogen form for personlige oplysninger
  • Afbryde forbindelsen

Kilde: Nets.dk.

Nets har også udgivet en YouTube-video, der handler om, hvordan man skal agere på nettet.

Den kan du se HER.

Powered by Labrador CMS