Populær metode til at aflive snegle med kan være ulovlig

Det må gerne være let at aflive snegle, men det skal ikke være ulovligt. Dyrenes Beskyttelse advarer danskere mod populær snegledræbermetode.

Ikke alle snegle er velkomne i Danmark. Men du skal være påpasselig,når du afliver snegle, så du ikke bryder loven. Foto: Jens Nørgaard/Scanpix 2017
når du afliver snegle, så du ikke bryder loven. Foto: Jens Nørgaard/Scanpix 2017

Udgivet Opdateret

Hvis du har sat dig for, at en del af sommerferien skal bruges på at aflive snegle af den slags, der ikke er velkommen i vores haver, skal du vide, at man ikke kan aflive snegle uden at skele til dyreværnsloven også. Det skriver TV2. 

TV2 fortæller nemlig, at en af de fælder, danskerne bruger for at aflive snegle, der er uønskede, risikerer at fungere på en måde, der får dig til at overtræde dyreværnsloven. En fælde, man kan bruge til at aflive snegle med, kan bestå af en mælkekarton med skruelåg. Den fylder man med øl, lægger den på siden i haven, og så venter man ellers på, at sneglene selv kravler indenfor for at få adgang til øllet – hvorefter at de ikke kan komme ud igen.

Man skal aflive snegle uden at bryde loven

Problemet med den fælde er, at den kan konstrueres på en måde, at sneglene drukner. Sker det, overtræder man dyreværnsloven. Det advarer Dyrenes Beskyttelse, i skikkelse af dyrlæge Søren Kent Pedersen, mod, i et interview med TV2.

– Folk kan godt føle sig generet af dræbersnegle og voldsnegle, men det berettiger dem ikke til at tilsidesætte dyreværnsloven.

– Budskabet er helt klart, at man skal lade være med at drukne snegle, og med tilstrækkeligt bevismateriale vil vi gerne være med til at anmelde det til politiet. Der er jo andre metoder, der ikke kræver det store, hvor dyrene bliver aflivet så hurtigt og smertefrit som muligt, fortæller Søren Kent Pedersen til TV2.

Brug en saks

Det betyder dog ikke, at man ikke må bruge en mælkekarton som middel til at aflive snegle med. Man må bare ikke fylde den med væske, så de drukner, eller salt eller andre kemikalier.

– Hvis der bare er et bunddække, som de ikke drukner i, kan det være en god passiv fælde. Duften af øllet tiltrækker dem, og lokker dem ind i kartonen. Der bliver de, og så kan du aflive dem derfra, forklarer biolog hos Miljøstyrelsen, Hans Erik Svart.

I sidste ende handler det derfor om, hvordan man vælger at aflive snegle, man har fanget i en fælde. Klipper man dem over med en saks eller en spade, eller knuser man dem hurtigt og effektivt med en sten mod et hårdt underlag, er alt godt.

Rådet til, hvordan man afliver snegle, vil derfor være: 

1) Du kan godt fange snegle i fælder, men du skal aflive dem humant.

2) Du bør sortere sneglene, du fanger, og kun aflive dem, der ikke er velkomne i den danske natur. Et eksempel på en snegl, der ikke er velkommen, er den såkaldte voldsnegl.

3) Drukner sneglene, eller bliver de forgiftet, overtræder du dyreværnsloven.

Powered by Labrador CMS