Salget eksploderet i Danmark

I september har næsten hver anden nye bil kunnet køre på strøm fra en ladestander

I september kom 3189 nye elbiler ud at køre på de danske veje, viser tal fra De Danske Bilimportører. (Arkivfoto)
I september kom 3189 nye elbiler ud at køre på de danske veje, viser tal fra De Danske Bilimportører. (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Aldrig før har grønne biler udgjort en så stor andel af salget af personbiler, som det har været tilfældet i september.

Det oplyser De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.

I september er der kommet 3189 nye elbiler ud at køre på de danske veje

 Det svarer til 22,4 procent af alle månedens 14.222 nye personbiler.

Det er den hidtil højeste andel over en hel måned.

Plug-in-hybriderne ligger på omtrent samme niveau med 22,9 procent af salget.

Næsten halvdelen

Lægges tallet for de to biltyper sammen, har salget af el- og plug-in- hybrider udgjort 45,3 procent af septembers nyregistrerede personbiler.

Med andre ord kan næsten hver anden solgte nye bil lades op.

Til sammenligning var 21,4 procent af de nye biler opladelige i samme måned sidste år.

Det eksplosive salg af opladelige biler stiller høje krav til ladeinfrastrukturen.

Ifølge De Danske Bilimportører halter udrulningen af ladenetværket imidlertid i øjeblikket. Det får organisationen til at efterspørge hurtig handling.

- Selv om der investeres massivt i ladeinfrastruktur, er der stadig problemer med kapaciteten, når salget af opladelige biler går så hurtigt, som det gør.

- Med de mange investeringer der i øjeblikket foretages i ladeinfrastruktur, er jeg dog optimistisk omkring, at vi i løbet af næste år får en bedre balance, siger Mads Rørvig, administrerende direktør for De Danske Bilimportører.

Mangler ladestandere

De seneste år har opsættelsen af ladestandere ikke kunnet følge med antallet af registrerede elbiler, der er mere end firedoblet over de seneste tre år.

Antallet af ladepunkter per elbil er de seneste år derfor faldet fra ét ladepunkt per fire elbiler i 2018 til ét ladepunkt per 11 elbiler i august 2021.

Ifølge Transportministeriet har der i august været cirka 4200 offentligt tilgængelige ladepunkter i Danmark.

Drivmiddeløkonomi: Elbil vs benzin og diesel

Kørselsbehov: 20.000 kilometer

Benzinbil: 16 km/l

Diesel: 18 km/l

Benzin, 11,39 kr. pr. liter

Diesel, 9,39

El: 2,23 kr./kWh

Dieselbil: 10.433,33 kr. om året – 0,52 kr. pr. km

Benzinbil: 15.186,67 kr. om året – 0,76 kr. pr. km

Hjemmeopladning med egen indkøbt ladeboks *: 11.400 kr. om året – 0.57 kr. pr. km

Flatrateabonnement ved operatør og ladeboks købt hos operatør*: 10.392 kr. om året – 0.52 kr. pr. km

Abonnement hos operatør med leaset boks af operatør: 7.272 kr. om året – 0,36 kr. pr. km

*I prisen er indregnet udgift til ladeboks og montering afskrevet over fem år

Hjemmeopladning med egen indkøbt ladeboks *: 14.724 kr. om året – 0.74 kr. pr. km

Flatrateabonnement ved operatør og ladeboks købt hos operatør*: 10.464 kr. om året – 0.52 kr. pr. km

Abonnement hos operatør med leaset boks af operatør: 11.928 kr. om året – 0,36 kr. pr. km

*I prisen er indregnet udgift til ladeboks og montering afskrevet over fem år

Flatrateabonnement hos operatør: 7.308 kr. om året – 0,37 kr. pr. km

Kilde: FDM

Powered by Labrador CMS