Skrækkeligt vejr rammer store dele af landet

Ikke nok med at iskoldt vejr har ramt landet - senere på ugen risikerer det at stå ned i stænger

Der er taget hul på den kølige del af april - og ikke nok med at temperaturerne er lave, så er der også udsigt til at der senere på ugen vil være dårligt vejr på vej til største delen af landet. 

Sådan lyder den nedslående melding fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI. 

Frost fra morgenstunden

Onsdag begynder med køligt vejr de fleste steder. 

- I Aalborg starter morgenen med frost, og i løbet af dagen stiger temperaturen til op mod 11 graders varme sådan syd for Limfjorden, siger vagtchef Trine Pedersen til Nyheder.dk. 

Sidst på formiddagen vil der komme skyer og risiko for byger flere steder i landet - men særligt udsat er den centrale del af Jylland. 

Regn flere steder i landet

Fredag bliver det dog en mere udbredt risiko for flere landsdele. 

Her er nemlig udsigt til at regn kommer til at ramme flere dele af landet, som det ser ud nu hos DMI. 

Powered by Labrador CMS