Slet ikke til at kende

Ozzy Osbourne spottet på indkøbstur i Los Angeles

Udgivet Opdateret

Et hårdt liv i det hele taget, i lange perioder i en alkohol eller narkorus, og den kendsgerning, at han i 2019 blev ramt af Parkinsons, har i den grad sat sit præg på den i dag 74-årige, britiske rock -legende Ozzy Osbourne.

Det viser nye fotos, der ifølge New York Post blev taget af ham tirsdag af en fotograf, der spottede ham på juleindkøb i Los Angeles sammen med en hjælper.

Nærmest uhyggelig at se på

Han er fuldstændig ukendelig.

Gammel og grå, helt sunket sammen og med en stok at støtte sig til. Nærmest uhyggelig at se på.

Ebn nærmest ugenkendelig Ozzy Osbourne på indkøbstur i Los Angeles tirsdag.
Ebn nærmest ugenkendelig Ozzy Osbourne på indkøbstur i Los Angeles tirsdag.

Så sent som i september måned, kort efter han havde gennemgået en stor nakkeoperation, fortalte Ozzy Osbourne i et interview i People, at han ingen planer har om at droppe en planlagt turné.

Den største kærlighedsaffære

- Det er på scenen, jeg hører til. Det forhold jeg har til mit publikum, er den største kærlighedsaffære i mit liv. Jeg er fast besluttet på at gå på scenen igen. Om så jeg skal sømmes fast til et bræt og køres derind, sagde han.

Til venstre er det Ozzy Osbourne i Los Angeles tirsdag og til højre ses han under en koncert med Black Sabbath ved Copenhell i København i 2016.
Til venstre er det Ozzy Osbourne i Los Angeles tirsdag og til højre ses han under en koncert med Black Sabbath ved Copenhell i København i 2016.
Powered by Labrador CMS