Slut for disse iPhones

Med opdateringen af operativsystemet iOS til efteråret bliver en række iPhones sat af

Udgivet Opdateret

Til efteråret kommer Apple med en ny opdatering af operativsystemet IOS - iOS 17.

Og ved den lejlighed bliver en række iPhones sat af og får ikke del i den og fremtidige opdateringer.

Det drejer sig om modellerne iPhone 8, iPhone 8 Plus og iPhone X.

Telefonerne blev sendt på markedet i 2017 og nåede seks år med opdateringer.

Virkelig smart funktion

Med IOS 17 kommer en række nye funktioner.

Den umiddelbart smarteste er muligheden for at få transkriberet beskeder lagt på din telefonsvarer.

En række iPhone-modeller bliver sat af udviklingen med efterårets opdatering af IOS.
En række iPhone-modeller bliver sat af udviklingen med efterårets opdatering af IOS.

Med iOS 17 kan du læse dem, hvis du er i en situation, hvor det ikke er muligt eller er uhøfligt at aflytte telefonsvareren.

Droppes ikke helt

Ejere af iPhone 8, iPhone 8 Plus og iPhone X skal dog ikke fortvivle helt.

Som det er kutyme vil Apple fortsat udsende sikkerhedsopdateringer til ældre modeller, så de ikke efterlades med sikkerhedshuller.

Powered by Labrador CMS