Risikoen for at blive indlagt, hvis man bliver smittet med omikronvarianten, ser ud til at være omkring det halve sammenlignet med deltavarianten.
Det fortæller Tyra Grove Krause, der er faglig direktør på Statens Serum Institut (SSI), mandag til TV 2.
- Omikron vil stadig kunne presse vores sundhedsvæsen, men alt tyder på, at den er mildere end deltavarianten.
Annonse
- Risikoen for at komme på hospitalet er halvt så stor som delta. Derfor kan vi alligevel blive presset i sundhedsvæsenet, hvis vi ser meget smittespredning, siger hun til TV 2.
Forventer smitte-top i januar
Statens Serum Institut forventer, at smitten med coronavirus vil toppe i løbet af januar.
Annonse
Fra februar ventes faldende smittetryk og mindre pres på sundhedsvæsenet.
Hvis man ser bort fra søndag, hvor der er langt færre test end normalt, er der fire dage i træk registreret omkring 20.000 daglige smittetilfælde.
Risikoen for at blive indlagt, hvis man bliver smittet med omikron-varianten, er omkring det halve sammenlignet med delta-varianten, oplyser Tyra Grove Krause, der er faglig direktør hos Statens Serum InstitutClaus Bech/Scanpix
Samtidig er antallet af indlæggelser med coronavirus steget til 709. Det er det højeste siden januar 2021.
Tyra Grove Krause siger til TV 2, at det for de fleste i befolkningen vil være et spørgsmål om, hvornår man bliver smittet - og ikke om.
Vacciner er effektive
Hun påpeger i den sammenhæng, at Danmark står et langt bedre sted end sidste vinter på grund af vaccinerne.
Hun fremhæver, at vaccinerne er enormt effektive til at beskytte mod indlæggelser, hvis man bliver smittet.
Til gengæld er de ikke helt så effektive til at beskytte mod at blive smittet som ved de tidligere varianter.
Tyra Grove Krause siger til TV 2, at man kan omkring halvere smitten blandt de vaccinerede den første måned, efter man er blevet vaccineret, hvilket hun betegner som ekstremt vigtigt her i januar, hvor smitten ventes at toppe.
* Alle virusser vil over tid mutere. Det gælder og også for coronavirus.
* Mutationer sker i virussets arvemateriale. Når virus deler sig og spreder sig fra menneske til menneske, bliver arvematerialet kopieret.
* Men der kan opstå såkaldte fejl i kopieringen. Når det sker, kaldes det mutationer.
* Coronavirus med en eller flere mutationer i forhold til det oprindelige virus, som blev opdaget i Kina, betegnes som varianter.
* De fleste mutationer ændrer ikke ved den måde, virus fungerer på. Derfor har de ikke megen betydning for myndighederne og for udbredelsen af coronavirus.
* Det ændrer sig dog, så snart en eller flere mutationer ændrer virussets egenskaber. Det kan for eksempel ses ved, at virus bliver mere smitsomt, mere sygdomsfremkaldende eller bedre til at undvige vacciner.
* Sker det, kan der være tale om en ny variant, som myndighederne vil holde øje med, og som potentielt kan udfordre den dominerende variant.
* Sådan en er den nye variant, Omikron. Den har 50 dokumenterede mutationer. 32 af dem er forbundet på en måde, så de hjælper virusset med at springe mellem mennesker. Det gør det mere smitsomt.
* Der findes også mutationer, som ikke ændrer virusset bemærkelsesværdigt, men som potentielt kan udvikle sig til nye og stærkere varianter over tid i kombination med andre mutationer. Også dem vil myndighederne holde øje med.
* Når en variant er opdaget, får den et navn. Men det kan ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) være stigmatiserende at kalde varianterne "den britiske" eller "den sydafrikanske".
* Derfor besluttede WHO tidligere på året at navngive varianter med inspiration fra det græske alfabet. Derfor kaldes for eksempel B.1.1.7 nu Alpha, B.1.617.2 benævnes Delta, mens den nye B.1.1.529 kaldes Omikron.
