Storklubber lagt ned af corona

Både FC Barcelona og Atlético Madrid har torsdag føjet endnu flere spillere til listen over coronasmittede

Antoine Griezmann (th.) og anfører Koke (tv.) er blandt de nyeste smittede i Atlético Madrid. (Arkivfoto)
Antoine Griezmann (th.) og anfører Koke (tv.) er blandt de nyeste smittede i Atlético Madrid. (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Mandefaldet fortsætter i de spanske storklubber, hvor coronavirusset for alvor har gjort sit indtog.

Onsdag meddelte Real Madrid, at fire af holdets store profiler var de seneste til at rage smitten til sig, og torsdag er det så rivalerne fra FC Barcelona og Atlético Madrid, som har nye coronaproblemer.

Barcelona har føjet en trio til listen over smittede. Denne gang drejer det sig om Sergiño Dest, Philippe Coutinho og Ez Abde. De er alle tre nu sendt hjem i isolation.

Hårdt ramt er også Atlético Madrid. De forsvarende mestre har torsdag registreret fem smittetilfælde - blandt andre cheftræner Diego Simeone.

Og på spillersiden er det også nogle store navne, der er sendt hjem i isolation.

Anfører Koke, angriberne Antoine Griezmann og João Félix samt midtbanespilleren Hector Herrera har alle afleveret positive coronatest.

Om spillerne når at blive klar til næste kamp er usikkert. Både Barcelona, Atlético Madrid og Real Madrid skal spille 2. januar.

Onsdagens smittetal

Der er registreret rekordmange tilfælde af coronavirus.

Der er registreret 23.228 tilfælde, hvilket er en del over den hidtidige rekord. Det viser onsdagens smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).

Den blev sat mandag, hvor der det foregående døgn blev registreret 16.164 tilfælde af coronavirus i Danmark.

- Det høje smittetal i dag (onsdag, red.) kan skyldes en højere PCR-testaktivitet lige efter jul, skriver SSI i opgørelsen.

Svar fra 189.512 PCR-test - dem, hvor man podes i svælget - indgår i opgørelsen, hvilket er højere end de to foregående dage.

Af dem har 12,26 procent været positive for covid-19. Det er cirka på samme niveau som mandag og tirsdag.

173 nye indlæggelser

Der er sket 173 nye indlæggelser af smittede. Det samlede antal indlagte var dog kun steget til 675 personer onsdag morgen.

Det er 9 flere end et døgn tidligere, hvilket skyldes, at der også er blevet udskrevet patienter i perioden.

Samtidig er 16 smittede afgået ved døden.

Powered by Labrador CMS