Styrter i døden fra hest

En anerkendt rytter døde søndag foran publikum, da hun skulle over et spring

Læger og redder skyndte sig mod hende, da hun styrtede - men der var intet at stille op.  Hendes liv stod ikke til at redde. 

Sådan skriver BBC.

Fløj over spring

Søndag døde den 37-årige rytter Georgie Campbell efter hun faldt af sin hest ved et ridestævne i det britiske område Devon. 

Da makkerparret fløj over et spring ved Bicton International Horse Trials gik det pludselig galt. 

Hesten kom intet til ved hændelsen.

Ingen detaljer

- Af respekt for familiens privatliv i denne ekstremt svære og triste tid, vil vi ikke dele yderligere detaljer, lyder det i en officiel melding fra fra stævnet. 

Georgie Campbell havde deltaget i mere end 200 stævner, og hun var gift med rytteren Jesse Campbell, som konkurrerer i New Zealand. 

Powered by Labrador CMS