Tiltag kan give danskere 4000 kroner ekstra
Sparer cirka 350 kroner om måneden, hvis moms på mad sænkes til 15 procent, siger økonom
Der er ingen tvivl om, at en generel sænkning af fødevaremomsen vil give danske familier flere penge mellem hænderne, end hvis man fjerner moms på frugt og grønt.
350 om måneden
Det siger Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom hos Sydbank, efter statsminister Mette Frederiksens nytårstale.
- Hvis fødevaremomsen sænkes fra 25 til 15 procent, så vil det for børnefamilien betyde, at der spares omkring 350 kroner om måneden.
Generelt billigere
Fjerner man til gengæld moms på frugt og grønt, lyder besparelsen på omkring 200 kroner.
I statsministerens nytårstale lød det, at regeringen vil have sænket priserne på fødevarer.
- Enten så fødevarerne generelt bliver lidt billigere. Eller så momsen helt fjernes på frugt og grønt, sagde Mette Frederiksen.
Starter med check
For nuværende vil regeringen dog gå videre med en "kontant overførsel" i form af en fødevarecheck til blandt andet pensionister og arbejdsløse.
Klapper i hænderne
Den løsning får Ann Lehmann Erichsen til at "klappe i hænderne".
- Det er ubureaukratisk og man laver en målrettet indsats over for dem, der har svært ved at få råd til at fylde køleskabet.