Uhyggeligt drab: Mand skubber sin kone ind i brændende hus
Manden forhindrede angiveligt sønnen i at åbne døren ind til moren
Et uhyggeligt drab har fundet sted i Sydney i Australien.
Her er en 45-årig man tiltalt for at have sat ild til sit hus, skubbet sin kone ind i flammerne og forhindret parrets søn i at åbne døren ind til det soveværelse, hvor konen brændte ihjel. Det skriver avisen Sydney Morning Herald.
Anklageren i sagen, Christopher Maxwell, udtaler i forbindelse med sagen, at manden holdte sønnen tilbage, skriver avisen:
– Parrets ældste søn vågnede, og gik op til soveværelsesdøren. Men faren holdte i døren, så han ikke kunne åbne den, og blev ved med at skubbe moren tilbage i flammerne, siger han.
– Branden var påsat, og der var hældt benzin ud i soveværelset. Det udviklede sig hurtigt til et inferno, og hun stod ikke til at redde, siger Christopher Maxwell.
Motivet for drabet bunder i, at konen havde mødt en anden mand. Det havde manden opdaget, da han fandt ud af, at konen havde chattet med den nye mand på appen Viber.