Vil sænke hastigheden på de danske veje

Sikkerhed, støj og miljøbelastning. Tre ting organisationen Noah vil forbedre ved at sænke hastighederne på de danske veje

Ivan Lund Pedersen er trafikansvarlig i Noah, som vil have farten ned på flere vejstrækninger. Foto: Privat.
Ivan Lund Pedersen er trafikansvarlig i Noah, som vil have farten ned på flere vejstrækninger. Foto: Privat.
Udgivet Opdateret

Sidste år besluttede Færdselssikkerhedskommissionen, at antallet af trafikdræbte i 2030 skal ned på 90 årligt, og der er således tale om en halvering.

Men der skal ske noget drastisk, hvis antallet af trafikdræbte skal halveres, mener Ivan Lund Pedersen, trafikansvarlige hos miljøorganisationen Noah.

- Det ser ikke godt ud for den målsætning. Man er godt i gang med at udbygge vejsystemerne, og der kommer flere biler på vejene, siger han til Newsbreak.dk.

Voldsom forskel

Derfor skal hastigheden også ned, mener Ivan Lund Pedersen. Og det gælder også i byzonerne.

- Der er voldsom forskel på, om man bliver ramt af en bil med 20 eller 30 km/t. I Berlin har tre fjerdedel af byveje en begrænsning på 30 km/t.

Noah har sammen med flere andre organisationer indgivet et høringssvar til Vejdirektoratet

Desuden er man i organisationen Noah utryg ved, at politiet har så stor en indflydelse på hastighedsbegrænsningerne på det danske vejnet. 

Rettet forkert

Politiet fokuserer ikke på støj og miljøpåvirkning, mener organisationen. 

- Polititiet har alt for stor indflydelse på hastighedsbegræsninger. De har hævet hastigheden alt for meget. Man kan håbe, at de får mindre indflydelse. Den er langt højere herhjemme end hos vores nabolande, siger Ivan Lund Pedersen til Newsbreak.dk.

Kommunerne kan nemlig ikke sætte hastigheden ned udenom politiet og vejmyndighederne. 

Dog mener politiet, at kritikken er fejlrettet.

- Når vi tages med på råd af kommuner og Vejdirektoratet, så er det alene for at vurdere vejen i forhold til færdselslov og sikkerhed. Miljø- og støjgener er ikke vores bord. Det må være kommune og Vejdirektoratet, der ejer vejene, skriver presse- og kommunikationskonsulent ved Rigspolitiet, Thomas Rudbeck, i et mailsvar til Newsbreak.dk. 

Faldt sidste år

Der skete dog noget i 2020, for her blev blev historisk få dræbt i trafikken. 163 mistede livet, og det er det laveste tal siden 1930'erner.

Men det siger ikke så lidt, mener Ivan Lund Pedersen.

- Det skete jo netop grundet corona, fordi der var langt færre biler på vejene. Men selv her, nåede vi ikke ned på 120, som var målet for 2020. Og det kommer da slet ikke i nærheden af 90, som er målet 2030. 

Ifølge høringssvaret kan kommunerne fra 1. juli have mere medbestemmelse i, hvor hastigheden skal sættes ned på kommunens veje. 

Powered by Labrador CMS