Ville overhale bus: Endte i træer

Foto: Colourbox.com (Modelfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

En mand kørte galt, da han ville overhale en bus. Politiet mistænker manden for at være spirituspåvirket.

Der skete i dag ved 16-tiden et solouheld på Fåborgvej ved Agerbæk mellem Esbjerg og Grindsted.

– En mand ville overhale en bus, men mistede herredømmet og endte inde i nogle træer, fortæller vagtchef hos Syd- & Sønderjyllands Politi, Ole Aamann, til Newsbreak.dk.

Da redningsmandskabet og politi nåede frem var manden selv kommet ud af bilen.

– Men vi mistænker ham for at være spirituspåvirket. Så der blev udtaget en blodprøve, som skal fastlægge om vi har ret i vores antagelse, siger vagtchefen.

Manden blev kørt til behandling på skadestuen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Powered by Labrador CMS