Blev ramt i halsen

Døde efter voldsom blødning

Udgivet Opdateret

Det engelske politi efterforsker omstændighederne i forbindelse med det voldsomme sammenstød, der i weekenden kostede ishockeyspilleren Adam Johnson livet.

Det siger South Yorkshire Police mandag.

Undersøger fortsat

- Betjente ankom på stedet sammen med andet redningspersonale, og en mand i 20'erne blev bragt til hospitalet med alvorlige skader. Desværre blev han senere erklæret død på hospitalet, siger politiet i en udtalelse.

- Vores betjente blev efterfølgende på stedet for at foretage de nødvendige undersøgelser, og vores efterforskning af hændelsen er stadig i gang.

Adam Johnson døde efter et voldsomt sammenstød i en kamp i den engelske ishockeyliga. Han har tidligere været en del af truppen hos NHL-holdet Pittsburgh Penguins. (Arkivfoto).

Adam Johnson spillede en kamp for Nottingham Panthers mod Sheffield Steelers i den engelske liga.

Ramt på halsen

Seks minutter inde i anden periode bragede Adam Johnsen hårdt sammen med en modspiller og blev ramt på halsen af en metalklinge fra modstanderens ene skøjte.

Johnson rejste sig efter sammenstødet, men blødte kraftigt og modtog hjælp på banen. Senere blev han også kørt på hospitalet, men desværre var det ikke tilstrækkeligt, oplyste Nottingham Panthers efterfølgende.

Johnson, der blev 29 år, har blandt andet også spillet for Malmö Redhawks i Sverige tidligere i karrieren.

Powered by Labrador CMS