Alvorligt: Skiferie-kaos

Motorvej E6 ved Morskrogen er spærret i begge retninger efter et alvorligt stenskred. En geolog er på vej

Offentliggjort Sidst opdateret

Mange danskere elsker at tage på skiferie i vinterferien - men i disse timer udspiller et sandt kaos sig i Norge.

Her er motorvej E6 ved Morskogen i kommunen Eidsvoll lukket resten af lørdagen efter et stort stenskred. Det gælder både i syd- og nordgående retning.

Det skriver det norske medie VG.

Lange køer

Der er ikke meldinger om personskader, oplyser norsk politi, men spærringen skaber lange bilkøer på E6. Særligt for skiturister.

Vegtrafikksentralen oplyser til VG, at der hænger stenblokke, som "vil ned". Og det kommer til at tage tid at fjerne dem.

Skal lukkes

Trafikoperatør Barbo Evensen Venhagen siger til VG, at først skal vejen lukkes, og så skal en entreprenør til stedet.

- Derudover skal der komme en geolog, som skal tjekke, om vi kan fjerne nogle sten, før vi begynder at rydde, lyder det.

Fem til seks timer

- Om det tager 5-6 timer, eller om vi må fortsætte til i morgen, det ved vi ikke på nuværende tidspunkt, siger Barbro Evensen Venhagen omkring klokken 15.00.

Der er flere alternative ruter at køre i området.

Powered by Labrador CMS