Budskab indgraveret på dræbende projektil

FBI deler billede af eftersøgt efter drabet på Charlie Kirk

Offentliggjort

Der var et budskab indgraveret på det projektil, der onsdag aften dræbte den konservative aktivist, Charlie Kirk, under et arrangement på  Utah Valley University i byen Orem i Utah.

Det skriver nrk.no, der henviser til oplysninger givet til avisen Wall Street Journal  af en person med indsigt i efterforskningen.

Budskabet var ideologisk transkønnet og antifascistisk.

Charlie Kirk havde kort forinden, han blev skuddræbt, svaret, at "for mange" masseskyderier i USA var blevet udført af transkønnede.

Politiet har endnu ikke pågrebet gerningsmanden, men på en pressekonference torsdag siger FBI-efterforsker,  Robert Bohls, at de tror, de har fundet drabsvåbenet.

Offentliggør billeder af eftersøgt

Efterforskerne har kunnet spore drabsmandens bevægelser frem mod det fatale øjeblik.

Charlie Kirk blev dræbt onsdag aften (dansk tid) under en debat på et universitet i delstaten Utah.

Han ankom til universitetet klokken 11.52 onsdag og gik op på et tag på en bygning, hvorfra han skød Charlie Kirk.

Efter drabet sprang han ned fra bygningen og flygtede.

FBI i Salt Lake City i Utah har torsdag ved 18-tiden (dansk tid) frigivet billeder af en person, der er af interesse for efterforskningen af drabet på Charlie Kirk.

Billederne er frigivet på X.

Charlie Kirk blev 31 år og efterlader sig sin hustru og to små børn.

Powered by Labrador CMS