Dødstallet stiger efter masseskyderier

Seneste masseskyderier i Pennsylvania og Tennessee kommer efter massakrer i Texas, New York og Oklahoma

Udgivet Opdateret

To masseskyderier i de amerikanske delstater Pennsylvania og Tennessee har i weekenden kostet mindst seks mennesker livet, mens andre 25 meldes såret.

Skyderiet kommer efter de seneste skudmassakrer i Texas, New York og Oklahoma.

Tre dræbte i Philadelphia

Et masseskyderi i byen Philadelphia i Pennsylvania har kostet mindst tre mennesker livet og såret 11, oplyste politiet søndag.

Ifølge politiet var der flere, der åbnede ild på South Street. Et kvarter i byen med mange beværtninger og restauranter, hvor folk strømmer til hver weekend.

Ifølge politiet blev der skudt ind i menneskemængden. Ingen er anholdt efter skyderiet, men det er lykkedes at finde to håndvåben, der har været brugt.

Nyt skyderi og flere dræbte

I Chattanooga i Tennessee meldes tre dræbt og 14 såret, da der opstod skyderi nær en beværtning.

To døde, da de blev ramt af skud, mens en tredje person døde af sine kvæstelser, da den pågældende forsøgte at flygte og blev ramt af en bil. Det bekræfter politiet.

Et overvågningskamera har opfanget, hvordan folk forsøger at flygte, da ukendte gerningsmænd skyder ind i en menneskemængde i byen Philadelphia natten til søndag.
Et overvågningskamera har opfanget, hvordan folk forsøger at flygte, da ukendte gerningsmænd skyder ind i en menneskemængde i byen Philadelphia natten til søndag.
Powered by Labrador CMS