Dreng med slangebøsse redder søster fra kidnapper

Den otte-årige pige var på "svampejagt" i baghaven ved sit hjem

Udgivet Opdateret

En 13-årig dreng har brugt en slangebøsse til at stoppe en ung mand, der ville kidnappe hans lillesøster, mens hun legede i deres baghave. Episoden skete onsdag i sidste uge. 

Det fortæller Michigan State Police ifølge CNN

Den otte-årige pige var på "svampejagt" i baghaven ved sit hjem i Alpena Township, da en mand dukkede frem fra skoven, der er forbundet med baghaven.

Lagde hånd over hendes mund

Her tog den unge mand fat i hende, og lagde sin hånd over hendes mund i et forsøg på at trække hende ind i skoven, fortæller en overordnet fra politiet til CNN. 

Men pigens 13-årige bror, Owen Burns, som var på sit værelse inde i hjemmet, hørte sin søsters skrig og greb en slangebøsse. CNN har talt med drengen.

Ramte ham to gange 

" Jeg var bange, og jeg havde lyst til at gøre noget, for hvis jeg ikke (greb den red.), ville hun være blevet ført væk, eller det der er endnu værre," siger 13-årige Owen Burns.

Owen opdagede angrebet inde fra sit hjem, og brugte sin slangebøsse til at ramme kidnapperen to gange. 

"Jeg var nødt til at få fat i en sten derinde, og en marmorkugle lige ved siden af ​​den, så jeg greb den, satte den ind, og så skyder jeg bare," siger Owen.

Kunne vriste sig fri

 Kidnapperen reagerede på at blive ramt med slangebøssen, hvilket tillod den unge pige at vriste sig ud af hans greb og løbe tilbage ind i hjemmet, siger lillebroren. 

Han flygtede derefter ind i skoven og tog en sti, der ofte bliver brugt. 

Før de ringede til myndighederne, ringede en del af familien til andre familiemedlemmer og fortalte dem om hændelsen, så de kunne være på udkig efter manden i skoven. 

17 år gammel

Lidt senere blev kidnapperen set på parkeringspladsen ved en butik, og derefter set gå ind på et badeværelse ved en tankstation, siger drengen ifølge CNN. 

Politiet fandt den unge mand, som senere viste sig at være 17 år gammel, og tog ham i deres varetægt.

En tretten-årig dreng brugte en slangebøsse til at skræmme sin søsters kidnapper væk.
En tretten-årig dreng brugte en slangebøsse til at skræmme sin søsters kidnapper væk.
Powered by Labrador CMS