Frygter bombecyklon

Kraftig arktisk vinterstorm på vej i USA og Canada

Udgivet Opdateret

Har du hørt ordet 'bombecyklon' før? 

Hvis ikke, er det nok fordi, det ikke sker så tit. 

Men ikke desto mindre vil en kraftig arktisk vinterstorm med det navn finde vej gennem USA og Canada i denne uge og bringe lammende sne og frostgrader med sig. 

Det skriver BBC. 

Har forstyrret rejsen 

"Once-in-a-generation"-stormen, som mediet beskriver den, begyndte i det nordvestlige Stillehav i tirsdags og har taget sin vej øst gennem The Rocky Mountains onsdag morgen. 

Den forventes at ramme 'The Great Lakes' i løbet af ugen, og vil omdanne sig til en "bombecyklon" tidligt fredag, skriver BBC. 

Stormen har allerede forstyrret rejsen for mange forud for juleferien. 

70 millioner mennesker 

Store amerikanske flyselskaber som United, American, Delta og Southwest har udstedt gebyrfritagelser til rejsende, der ønsker at omlægge deres fly på grund af forventningen om den store storm. 

Mere end 70 millioner mennesker fra staten Washington til Maryland er i alarmberedskab på grund af vintervejret.

En vild vinterstorm vil bringe lammende sne og frostgrader med sig.
En vild vinterstorm vil bringe lammende sne og frostgrader med sig.

HVAD ER EN BOMBECYKLON?

En bombecyklon er et meteorologisk udtryk om en storm, der ser ud til at intensivere hurtigt. Dens centrale lufttryk falder til mindst 24 hektopascale på 24 timer.

De omtales som "bombecykloner" på grund af stormenes eksplosive kraft forårsaget af det hurtige fald i trykket.

Stormen bringer en række vejrlig med sig, lige fra snestorme til kraftige tordenvejr til kraftig nedbør.

Disse typer storme er mest almindelige på østkysten af ​​USA og Canada, hvor det kølige land og den varme Golfstrøm giver optimale betingelser for, at en bombecyklon kan udvikle sig.

Kilde: BBC
Powered by Labrador CMS