Nu gør hun det igen

Storbritanniens fremtidige dronning står for tredje gang bag en en speciel julekoncert

Britiske prinsesse Kate har for tredje gang taget initiativ til en helt særlig og tv-transmitteret julekoncert i Westminster Abbey i London. 

Det sker som en hyldest til offentlige ansatte, og i år med særligt fokus på de, der drager omsorg for de yngste i samfundet.

Specielt inviterede gæster

Derfor vil de inviterede gæster omfatte sundhedsplejersker, jordemødre og læger samt lærere og andre, der beskæftiger sig med med børn og unge.

Det skriver Royal Central.

Temaet er ifølge mediet den lykke og de muligheder et hvert, nyt liv bringer.

Også i 12 andre byer

Ud over arrangementet i Westminster Abbey vil der sideløbende være koncerter i 12 andre byer spredt ud over Storbritannien.

Alle sammen den 8. december.

Koncerten i Westminster Abbey bliver sendt på ITV den 24. december.

Prinsesse Kate af Wales har for tredje gang taget initiativ til en helt særlig julekoncert i Westminster Abbey.
Powered by Labrador CMS