DMI: Sne og kulde har kurs direkte mod Danmark

Vejret ser ud til at slå om i løbet af få dag, mener meteorologerne på baggrund af de seneste prognoser

Offentliggjort Sidst opdateret

Vintervejr på vej mod Danmark

Mandag morgen er grå og diset med risiko for glatte veje.

Senere på ugen forventes solskin i de fleste egne.

I slutningen af ugen bliver det køligt med mulighed for slud og sne.

Meteorolog Mette Wagner fra DMI advarer om rimtåge i Sønderjylland.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Mandag starter grå og diset med risiko for glatte veje i det meste af landet.

Senere på ugen vil solskin nå frem til de fleste egne.

I slutningen af ugen bliver det køligt med mulighed for slud og sne i store dele af Danmark.

Det fortæller Mette Wagner, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

Mandag

Mandag morgen bliver kold og diset. Særligt i den sydlige del af landet vil der ligge en del tåge.

I stort set hele landet er der risiko for glatte veje. Særligt i Sønderjylland bør morgentrafikanterne være forsigtige.

- I Sønderjylland er der rimtåge, så der skal man passe rigtig godt på her til morgen, siger Mette Wagner.

I løbet af dagen vil det stille og roligt klare op. Særligt i de østlige egne vil der i løbet af dagen komme huller i skydækket med lidt eller nogen sol.

Temperaturerne vil ligge mellem 1 og 4 grader med svag til let vind fra syd.

Tirsdag

Også tirsdag starter skyet og diset med stedvis tåge. Op af dagen bliver der mulighed for at se solen.

Temperaturerne vil ligge mellem 3 og 6 grader lokalt. Vinden bliver let til frisk fra mellem syd og sydvest.

Onsdag

Onsdag begynder skyet og med stedvis regn, men efterhånden vil solen trænge igennem flere steder i landet.

- Temperaturerne vil ligge mellem 5 og 9 grader, hvilket er lunt for årstiden, men det kommer der til at blive gjort kål på senere på ugen, siger Mette Wagner.

Der er risiko for glatte veje i det meste af landet mandag morgen. Særligt i Sønderjylland bør morgentrafikanerne være på vagt, da der vil ligge en del rimtåge. (Arkivfoto).

Torsdag

Torsdag bliver ifølge meteorologen den dag på ugen, der bringer mest sol med sig.

- Der vil dog i perioder være en smule skyer for solen, siger Mette Wagner.

Temperaturerne vil ligge mellem 3 og 7 grader, inden de tager et dyk ned til mellem frysepunktet og 2 grader fredag.

Fredag

- Fredag starter solrigt, men i de østlige egne bliver det efterhånden skyet med slud eller sne fra øst, siger meteorologen.

Det koldere vintervejr med slud og sne vil over weekenden trække ind over resten af landet. Prognoserne peger ikke entydigt på, om de kølige temperaturer fortsætter ind i næste uge eller ej.

Powered by Labrador CMS