Storebæltsbroen spærres for trafik

Udstyr skal testes - derfor spærres broen

Storebæltsbroen lukkes natten til søndag i perioder.
Storebæltsbroen lukkes natten til søndag i perioder.
Udgivet Opdateret

I weekenden udføres anden del af den test, som skal sikre, at alt udstyr til trafikstyring i forbindelse med de mobile overledninger fungerer korrekt. 

Det vil medføre kortvarige lukninger af forbindelsen natten til søndag.

Det oplyser Sund & Bælt, der har valgt at dele testen op over to nætter for at påvirke trafikken i så korte perioder som muligt. 

Testen udføres derfor som for to weekender siden om natten, hvor der er mindst trafik.

Storebæltsbroen vil blive spærret i korte intervaller i perioden mellem klokken 02.00 og 04.30 natten til søndag den 28. november. 

Spærringerne vil lukke for al trafik i to korte perioder på op til 25 minutter i hver retning og ske lokalt omkring selve arbejdsstedet på broen. 

Her vil hastigheden været nedsat.

De mobile autoværn er 60 meter lange og installeret fire steder på forbindelsen. De kan via fjernstyring bruges til at flytte trafikken over i modsatte vejbane
De mobile autoværn er 60 meter lange og installeret fire steder på forbindelsen. De kan via fjernstyring bruges til at flytte trafikken over i modsatte vejbane

Overledningerne er taget i brug, og nu er næste fase af projektet at sætte trafiktavler og bomme i drift til styring af trafikken i forbindelse med brug af de automatiserede overledninger. 

Det er nødvendigt at teste de nye dele af det samlede projekt i en fuldskalatest.

De mobile overledninger er en del af en omfattende sikkerhedspakke med det formål at øge sikkerheden på Storebæltsbroen, både for trafikanter og for de medarbejdere, der arbejder med den løbende vedligeholdelse på broen.

Powered by Labrador CMS