Banker sammen i spejlglat føre

- Folk sejler rundt derude, siger vagtchef

Udgivet

Der er spejglatte veje i store dele af Syd- og Sønderjyllands Politikreds.

Onsdag morgen bankede to biler sammen ved Kelstrup syd for Haderslev.

En endte i grøften.

I nærheden af den havarerede bil står en ambulance med skader på fronten, men Syd- og Sønderjyllands Politi kan ikke bekræfte, at ambulancen har været en del af uheldet.

Advarer

- Der er ingen personskade ved uheldet, siger vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Richard Borring, til Nyheder.dk.

- Men der er spejlglatte veje, cykelstier og fortove i politikredsen, så jeg vil gerne benytte lejligheden til at advare alle bilister, cyklister og fodgængere - pas på derude, siger Richard Borring til Nyheder.dk.

Den ene af de implicerede biler havnede i grøften.

Han forventer, at det glatte føre bliver temaet for politiets arbejde i kredsen onsdag.

Klokken 07.30 onsdag morgen oplyste vagtchefen på X, at man allerede havde fået de første anmeldelser om faldulykker og andre ulykker på grund af det glatte føre.

En beskadiget ambulance står i den modsatte side af vejen.
Powered by Labrador CMS