Bizar nat: Leg med håndjern gik galt

Politiet rykkede ud til en usædvanlig opgave

Politiet måtte rykke ud for at låse håndjernene op.
Politiet måtte rykke ud for at låse håndjernene op.
Udgivet Opdateret

Kender du noget til sagen? Skriv til os her

Tre unge mænds leg med et sæt håndjern midt om natten gik helt galt på en adresse i Risskov i Aarhus.

Det skriver Aarhus Stiftstidende.

To af mændene, som er i starten af 20'erne, havde låst sig fast til hinanden - men der opstod et problem. De kunne nemlig ikke komme fri af håndjernene igen.

Mændene var derfor nødsaget til at foretage et besynderligt opkald til brandvæsnet, som dog ikke kunne hjælpe dem med deres forespørgsel. Brandfolkene vurderede simpelthen, at det ville være for farligt at skære dem fri. 

Politiet kom til undsætning

Derfor var der ingen vej udenom. Brandvæsnet måtte have fat på politiet, som klokken halv tre natten til tirsdag rykkede ud til en usædvanlig opgave.

- Den samme type nøgle virker til de fleste håndjern, så vi havde mulighed for at hjælpe dem, fortæller Chris Mose ved Østjyllands Politi.

Han er ikke klar over, om de to mænd ikke selv havde en nøgle, eller om den blot ikke virkede.

Politiet fik altså låst håndjernene op, og det endte godt for de to unge mænd.

Powered by Labrador CMS