Drama midt i by

Rangers-fans uden billet forsøgte at komme ind til kampen, og det medførte tumult. Fire personer er anholdt

Politi bruger stave mod Rangers-fans forud for Brøndby-kamp
Politi bruger stave mod Rangers-fans forud for Brøndby-kamp
Udgivet Opdateret

I alt fire personer er anholdt i forbindelse med en Europa League-kamp mellem Brøndby og skotske Glasgow Rangers torsdag aften på Brøndby Stadion.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

I forbindelse med kampen udspillede der sig flere episoder mellem fodboldfans og politiet.

Inden kampen forsøgte en gruppe Rangers-fans at komme ind på stadion, selv om de ikke havde billet.

- Det medførte mindre tumult ved indgangen til udebaneafsnittet til stadion, og politiet måtte trække og bruge stave, skriver Københavns Vestegns Politi i pressemeddelelsen.

Derudover var der efter kampen enkelte episoder, hvor "uromagere" forsøgte at komme over til modpartens fans. Dette blev dog forhindret af politiet.

De fire anholdte er sigtet for almindelig vold eller vold mod politiet.

De er alle fire skotter. Tre af dem fremstilles efter planen i grundlovsforhør fredag ved Retten i Glostrup. Det fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Brian Holm tidligt fredag morgen.

Under torsdagens kamp mellem Brøndby og Glasgow Rangers var der ballade på tribunerne.
Under torsdagens kamp mellem Brøndby og Glasgow Rangers var der ballade på tribunerne.

Han fortæller videre, at ingen er kommet alvorligt til skade i forbindelse med betjentenes brug af stave.

Brøndby var tæt på at sikre holdets første sejr i Europa Leagues gruppespil i fjerde forsøg, men holdet smed en føring på 1-0 og spillede 1-1 mod Rangers.

Resultatet efterlader Brøndby på sidstepladsen i gruppen, men holdet har fortsat mulighed for at gå videre i turneringen.

Brøndby IF

Brøndby IF blev stiftet i 1964 ved en sammenlægning af Brøndbyøster Idrætsforening og Brøndbyvester Idrætsforening.

Klubben fristede i flere år en tilværelse i de lavere rækker, men med formand Per Bjerregaard ved roret indledte Brøndby i 70’erne en march mod toppen af dansk fodbold.

Toppen nåede man endeligt i 1985, hvor klubben vandt sit første ud af hidtil ti mesterskaber. Senere fulgte store europæiske succeser, og i 1991 var man minutter fra at blive det første danske hold i en europæisk klubfinale.

I de senere år har Brøndby haft sværere ved at generobre magten i dansk fodbold, og klubben vandt sit seneste mesterskab i 2005.

Klubben spiller sine hjemmekampe på Brøndby Stadion, der har plads til 28.000 tilskuere.

Danmarksmesterskabet

Guld (11) : 1985, 1987, 1988, 1990, 1991, 1996, 1997, 1998, 2002, 2005 og 2021.

Sølv (8) : 1995, 1999, 2000, 2001, 2003, 2004, 2006, 2017.

Bronze (6) : 1993, 1994, 2009, 2010, 2011, 2015.

Pokalturneringen

Guld (7) : 1989, 1994, 1998, 2003, 2005, 2008, 2018

Sølv (4) : 1988, 1996, 2017, 2019

Kilde: brondby.com/Wikipedia

Powered by Labrador CMS