Evakueret: Alle har forladt bygningen
Politiet bekræfter
Opdatering: Politiets bombehunde er i gang med at undersøge Tv-stationen, og det vil tage mindst en time, hvor Ruggårdsvej fortsat vil være afspærret, skriver Fyns Politi.
Medarbejderne hos TV 2 på Kvægtorvet i Odense er torsdag formiddag blevet evakueret på grund af en bombetrussel.
Det oplyser Fyns Politi og TV 2.
Området spærret
Derfor har Fyns Politi også spærret området.
TV 2 modtog truslen på mail klokken lidt over 10.00, og kort efter blev politiet tilkaldt.
- TV 2 modtog en trussel på mail, og vi er rykket ud og har iværksat en evakuering af Kvægtorvet.
Kan intet sige
- Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvad truslen drejer sig om, oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Mads Boel.
Politiet oplyser på det sociale medie X, at Rugårdsvej i Odense er spærret i forbindelse med evakueringsarbejdet.
Opdateres løbende
I forbindelse med bombetrussel mod TV 2 på Rugårdsvej i Odense har vi afspærret Rugårdsvej. Find alternative ruter. #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) July 24, 2025