Forsvundet i næsten to døgn

Niels er sidste set fredag aften

Udgivet Opdateret

Fyns Politi leder efter en ældre mand ved navn Niels, som ikke er set siden fredag aften.

Det skriver politikredsen på det sociale medie X.

Han er sidst set omkring Kogtvedvej og Skovsbo Eng i Svendborg omkring klokken 18 fredag.

- Vi vil gerne opfordre folk til lige at kigge deres overvågning igennem, og se om de har set ham, siger vagtchef Johnny Müller til Ritzau.

Ifølge vagtchefen er den ældre mand 85 år gammel.

Mørkt tøj og gummistøvler

Da den ældre mand senest blev set, havde han mørkt tøj, gummistøvler og en kasket på. 

Han medbragte desuden en stok og en paraply, lyder det.

Politiet opfordrer til, at man ringer til telefon 114, hvis man har set ham.

Ikke mødt op til aftale

Kort efter midnat søndag efterlyste Fyns Politi første gang manden i et opslag på X. 

Her skrev det, at han ikke var mødt op til en aftale.

Her fremgik det også, at man efterlyste ham af helbredsmæssige årsager.

Niels er forsvundet på Fyn.

FYNS POLITI

Fyns Politi dækker Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner.

Fyns Politi betjener 485.000 borgere og har et areal på godt 3.500 km2. 

Fyns Politi blev grundlagt den 1. januar 2007 ved politireformens sammenlægning af landets daværende 54 til 12 kredse.

Kilde: Fyns Politi
Powered by Labrador CMS