Kører galt i kæmpe morgenbrandert

Endte i grøft

Offentliggjort

En 36-årig tysker slap ikke videre heldigt fra at fragte sin morgenbrandert hjem søndag morgen.

Det skriver Polizeiinspektion Edenkoben i en pressemeddelelse.

Klokken 08.35 fik tysk politi en anmeldelse om en trafikulykke på landevejen mellem byerne Altdorf og Gommersheim i Rheinland-Pfalz.

I en blød højrekurve mistede den 36-årige mand herredømmet over sin Peugeot og røg af vejen og endte i en grøft.

Manden fik lettere kvæstelser, som måtte behandles på skadestuen.

Da betjente nåede frem til ulykkesstedet, var det tydeligt for dem, at manden ikke var helt appelsinfri.

Sådan så bilen ud efter en hårdhændet tur i grøften.

En alkometertest viste da også en promille på 2,51.

En blodprøve skal nu fastlægge den 36-åriges nøjagtige promille.

Landevejen var spærret i 45 minutter, mens den mudrede, beskadigede Peugeot blev bjærget.

Powered by Labrador CMS