Mia-sag: Nyt om de sigtede

De to personer, der er sigtet i sagen er tidligere dømt for at påstå, de var betjente

Den 22-årige Mia Skadhauge Stevn, som forsvandt efter en bytur i Aalborg natten til søndag, er endnu ikke fundet. Men politiiet har anholdt to 36-årige mænd, som sigtes for drab.
Udgivet Opdateret

De to mænd, der er sigtet for drabet på den 22-årige Mia Skadhauge Stevn er tidligere dømt.

Det skriver B.T. 

Mændene havde tilbage i 2012 lavet falsk politi-id og udgivet sig for at være betjente, så de kunne komme ind til en fest for unge i Hjørring.

Vagt slog alarm

Ifølge mediet havde de to sigtede overbevist en vagt om, at de var fra politiet, og han havde lukket dem ind til festen. 
Det var først, da de vendte tilbage næste dag, at vagten blev mistænksom og alarmerede politiet. 

De to mænd blev dømt i sagen, men de slap for straf, såfremt de overholdt nogle retningslinjer udstedt af domstolen. 

Konfiskerede udstyr

Ifølge B.T. blev der konfiskeret både radioer, lygter og falske politiskilte fra de to mænd. 

De to mænd er hver især kendt af politiet i andre sager. Blandt andet, da den ene af to havde beluret en ung kvinde fra et vindue. 

Begge nægter sig skyldige i sagen om drabet på Mia Skadhauge Stevn. 

Powered by Labrador CMS