Tog og letbane indstilles

DMI har varslet voldsomt og farligt vejr i store dele af Danmark. Der ventes både snestorm og kraftig regn

Afspil videoAfspil video
Offentliggjort Sidst opdateret

DSB aflyser onsdag morgen alle regionaltog mellem Fredericia og Aarhus Hovedbanegård.

Det skriver DSB i et opslag på det sociale medie X.

Desuden er alle InterCityLyn-tog aflyst mellem Fredericia og Aalborg Lufthavn.

Allerede tirsdag varslede DSB, at vejret onsdag ville føre til færre afgange i løbet af dagen.

Voldsomt vejr

DMI har varslet voldsomt og farligt vejr i store dele af Danmark.

Der ventes både snestorm og kraftig regn.

Letbane indstiller

Desuden har Aarhus Letbane onsdag morgen indstillet driften.

Det skriver Dansk Trafikinfo på det sociale medie X.

- Busserne kører med spredte forsinkelser og aflysninger, lyder det.

Powered by Labrador CMS