Årets Sportsnavn: 2019 har været fantastisk

Med en verdensmestertitel og et giftermål ser Mads Pedersen tilbage på 2019 som værende fantastisk.

Cykelrytteren Mads Pedersen har haft et godt 2019, hvor han er blevet verdensmester og gift med sin Lisette. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: René Lind Gammelmark
Cykelrytteren Mads Pedersen har haft et godt 2019, hvor han er blevet verdensmester og gift med sin Lisette. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: René Lind Gammelmark
Udgivet Opdateret

For den kun 24-årige cykelrytter Mads Pedersen har 2019 været et stort år.

Ikke nok med at han kom på alles læber, da han kunne iføre sig den regnbuefarvet trøje som vinder af VM i landevejscykling, så blev det også året, hvor han blev gift med sin Lisette.

Artiklen fortsætter efter videoen

Året har på alle måder været fantastisk, mener han selv.

Det var en god måned

I September var Mads Pedersen den første over målstregen – til stor overraskelse – ved VM i landevejscykling, som den første danske mandlige cykelrytter nogensinde. Generelt kan særligt den sidste halvdel af året kun beskrives med superlativer.

– Fantastisk!, udbryder Mads Pedersen, da Newsbreak.dk møder ham til Sport 2019 og fortsætter:

– Det første halve år var ikke noget at skrive hjem om, men vi blev gift lige en måneds tid efter VM og så VM oveni bøtten. Det var en god måned.

Konen er en del af successen

Brylluppet er en dag, som cykelrytteren sent vil glemme.

– Det var en rigtig god dag. Det var noget af en fest, og vi havde det godt. Det var en glædens dag, siger Mads Pedersen.

Efter eget udsagn har hans hustru Lisette Pedersen en stor andel af den succes, som han for tiden har oplevet i sin karriere.

– Uden hende og familie så var der ikke meget at komme efter. Jeg rejser over halvdelen af året, og hvis ikke der er styr på det derhjemme, og der ikke er ro på hjemmefronten, så når man ikke særlig langt i ens karriere. Vi har været sammen i seks år nu, og hun har helt klart haft en stor andel i hele min karriere, siger han med hustruen ved sin side.

Kåret som Årets Sportsnavn

Ved Sport 2019, som Mads Pedersen aldrig før havde deltaget i, var cykelrytteren nomineret til to priser BT Guld og DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn.

På trods af flere chancer for at vinde, så havde cykelrytteren ikke nerver på op til showet.

– Nu er vi jo vant til at have nerver og lidt pres på, men her er det egentlig ikke noget pres på, fordi det er ude af mine hænder, hvad der er op og ned, så jeg tager det ret roligt, og jeg glæder mig bare til at have en god aften, siger den 24-årige.

Han havde altså også grund til at være rolig, for Mads Pedersen løb med aftenens helt store pris som Årets Sportsnavn.

Powered by Labrador CMS