Benjamin blev lykkeligt overrasket: Bamse-efterlysning gav pote

I lørdags blev Benjamin på halvandet år på helt usædvanlig vis lykkeligt genforenet med sin bedste ven og tro følgesvend - sin bamse. Det lykkedes kun, fordi Fisketorvet havde efterlyst bamsens ejermand via kreative opslag på Facebook.

Benjamin er blevet genforenet med sin bamse, der forsvandt på Fisketorvet. Pressefoto.
Benjamin er blevet genforenet med sin bamse, der forsvandt på Fisketorvet. Pressefoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

I starten af februar besøgte Benjamin og hans mor, Sara Jazaiery, indkøbscentret Fisketorvet. Under besøget mistede Benjamin sin bamse, men det blev først opdaget, da den lille familie var på vej hjem i bilen. Fisketorvet er et af Københavns mest besøgte shoppingcentre, og derfor skød Benjamins mor hurtigt en hvid pil efter at finde bamsen igen.

Men heldigvis ender historien om Benjamin og bamsen ikke der. For i sidste uge opdagede Benjamins mor ved et tilfælde sin søns lille trofaste bamseven, i den nålestribede buksedragt, på Facebook. Der havde Fisketorvet nemlig efterlyst bamsens ejermand i en række kreative opslag, hvor bamsen hyggede sig med Fisketorvets personale, mens den ventede på at blive fundet af sin ejer.

Genforenet med sin bamse

I lørdags blev Benjamin genforenet med sin savnede bamse på Fisketorvet, og det vakte stor glæde i den lille familie. Helle Garcia Korndal, der er Senior Commercial Manager på Fisketorvet, deler familiens begejstring:

– Vi har besøg af rigtig mange børnefamilier hver dag, og vi gør vores ypperste for, at de får en god oplevelse her på Fisketorvet. Alle vores kunder bliver mødt af professionel og personlig kundeservice, og det er dette jo et rigtig godt eksempel på. Jeg er glad for, at bamse og ejermanden er blevet genforenet.

Mandag havde flere end 1.100 liket det første billede i rækken af efterlysningsopslag, og 387 havde delt billedet på Facebook. Alle billeder i serien med bamse, der hygger sig på Fisketorvet, har fået næsten 3000 likes.

Se de søde billeder af den savnede bamse, der hygger sig med personalet på Fisketorvet nedenunder…

 

Powered by Labrador CMS