Disse biler holder længst tid: Særligt et bilmærke skiller sig ud
Her er de mest holdbare biler, hvor særligt et bilmærke dominerer
Når det handler om biler, der bare bliver ved og ved, er der én producent, som står stærkere end alle andre.
En ny omfattende analyse fra den amerikanske bilplatform iSeeCars har afsløret, hvilke modeller der oftest når en kørelængde på over 400.000 kilometer.
Resultatet overrasker, medmindre man er fan af japanske biler.
Toyota dominerer
Ifølge analysen, der bygger på data fra over 400 millioner køretøjer, er Toyota det mærke, der dominerer listen over de mest langtidsholdbare biler.
Faktisk indtager Toyota de fem øverste pladser.
Pickup-trucken Toyota Tundra topper med den højeste sandsynlighed for at nå op over 250.000 miles, efterfulgt af SUV’er som Sequoia og 4Runner.
Også modeller som Toyota Camry og Prius er med i top 30, ligesom Honda Accord og CR-V, som begge også har et solidt ry for lang levetid.
Ingen tyske biler i topfeltet
Til gengæld glimrer tyske bilmærker som BMW, Mercedes og Audi ved deres fravær på listen.
Det er en nedslående nyhed for europæiske bilentusiaster, selv om flere af disse mærker klarer sig godt i undersøgelser af sikkerhed og færre tilbagekaldelser.
Lang levetid handler ikke kun om held
Ifølge undersøgelsen er det ikke kun bilens mærke, der tæller.
Korrekt vedligeholdelse og regelmæssig service spiller også en afgørende rolle for, hvor længe en bil holder.