Ekspert afslører: Så gammel skal bilen være, når du køber den 

Dette råd kan blive guld værd for dig

Så gammel skal en bil være, før du køber den
Offentliggjort

At købe sin første bil kan være både spændende og udfordrende. 

Mange unge og førstegangskøbere overvejer at købe brugt for at spare penge, men det kan hurtigt blive dyrt, hvis man ikke ved, hvad man skal kigge efter. Det skriver Bridgestone i en pressemeddelelse.

Køb smart, ikke kun billigt

Christian Jensen fra Bridgestone guider førstegangskøbere: “Du skal altid være kritisk, når du køber en brugt bil, uanset om du køber den hos en forhandler eller en privatperson. Find allerførst ud af, hvad dine behov egentlig er, før du forelsker dig i en toplækker bil og mister din kritiske sans.”

Ifølge Jensen får man det bedste køb, hvis bilen er 2-3 år gammel. 

Den har allerede tabt en del af sin værdi, men er stadig relativt ny og fri for de største vedligeholdelsesudgifter. 

Køber man derimod en bil, der er over seks år gammel, skal man regne med større udgifter til reparationer og sliddele.

Tjek alt grundigt før køb

Det er vigtigt at gennemgå bilens historik, herunder servicebog, tidligere skader og synsrapporter. 

Oplysningerne kan findes via bilens stelnummer, hvilket afslører registreringsdato, kilometertal og eventuelle tidligere skader. 

Dækkene er også afgørende for sikkerheden. 

Slidte eller ujævnt slidt dæk kan være tegn på mekaniske problemer.

Komfort og køreglæde er afgørende

En prøvetur på mindst 20 kilometer giver indtryk af bilens tilstand under både bykørsel og motorvej. 

Tjek sædevarme, ventilation og justér sæde og rat, så du sidder korrekt. 

Små detaljer kan gøre en stor forskel i hverdagen.

Med disse råd i baghovedet kan førstegangskøbere træffe en mere sikker beslutning og få mest muligt bil for pengene, uden at springe ud i unødvendige udgifter.

Powered by Labrador CMS