Helt nye AirPods bliver lanceret i september - se dem her
AirPods Pro 3 kommer i september
Ventetiden er forbi.
Alt tyder på, at Apple præsenterer de nye AirPods Pro 3 ved sit store iPhone 17-event den 9. september.
Tre år efter forgængeren er det igen tid til en opdatering, og rygterne peger på både forbedret lyd, smartere funktioner og måske endda sundhedsteknologi indbygget i ørepropperne.
Hvis Apple holder sin sædvanlige tidsplan, vil de nye AirPods være i butikkerne allerede fra den 19. september. Det skriver Input.
Nye funktioner og smartere teknologi
Ifølge flere rapporter bliver AirPods Pro 3 mere end blot en kosmetisk opdatering.
Et nyt H3-chipset skulle give markant bedre lydkvalitet og åbne døren for softwareopdateringer fremover.
Derudover ventes en stærkt forbedret støjreduktion og et opladeretui med små designændringer.
En af de mest opsigtsvækkende funktioner kan blive pulsmåling direkte i øret, noget vi tidligere har set i andre høretelefoner, men aldrig i Apples egen serie.
Live-oversættelse på vej
Et andet rygte, der har skabt stor interesse, er realtidsoversættelse.
Forestil dig at få en samtale oversat direkte i øret uden at tage telefonen frem.
Hvis funktionen bliver en realitet, ventes den dog ikke at være eksklusiv for Pro 3, men også komme til udvalgte tidligere modeller.
Prisen er endnu ikke offentliggjort, men Apple plejer at holde sig tæt på forgængerens niveau.
Én ting er dog sikkert: September bliver måneden, hvor mange Apple-fans får en god grund til at opgradere deres gamle AirPods.