I ny flot scoring

Nicoline Sørensen, der sidste år indstillede sin fodboldkarriere, skal fra 1. juli bidrage til fodbolddebatten som ny ekspert på TV 2

Udgivet Opdateret

KORT RESUMÈ AF ARTIKLEN

Nicoline Sørensen, tidligere professionel fodboldspiller, skifter karriere og bliver fodboldekspert på TV 2 fra 1. juli.

Med 54 landskampe og flere mesterskaber har Sørensen en solid fodboldbaggrund, som hun vil bruge i sin nye rolle som analytiker.

Efter at have indstillet sin fodboldkarriere, har Sørensen fokuseret på studier og er ved at afslutte sin uddannelse som diplomingeniør.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Den tidligere fodboldspiller Nicoline Sørensen vender fra 1. juli tilbage til fodbold - men denne gang på sidelinjen som fodboldekspert på TV 2.

Det skriver mediet i en pressemeddelelse.

Sagde farvel

Den 26-årige fodboldspiller sagde sidste sommer farvel til fodboldkarrieren, hvor hun senest spillede i den engelske klub Everton FC.

- Jeg var blevet træt af livet som fodboldspiller, men har siden fundet ud af, at jeg stadig elsker fodbold og rigtig godt kan lide at tale om det. Så det krævede ikke lang betænkningstid, da TV 2 tilbød mig jobbet som fodboldekspert, siger Nicoline Sørensen i pressemeddelelsen.

-Min hjemmebane

Med 54 landskampe, to mesterskaber med Brøndby samt to svenske mesterskaber i bagagen har Nicoline Sørensen stor erfaring med sporten.

- Fodbold er min hjemmebane. Jeg har de faglige kvaliteter og kompetencer og glæder mig til at bidrage til fodbolddebatten med mine analyser, siger hun videre i pressemeddelelsen.

Kastede sig over studierne

Da Nicoline Sørensen takkede af som fodboldspiller, kastede hun sig i stedet over studierne. Hun er i øjeblikket ved at færdiggøre sin uddannelse som diplomingeniør, som hun afslutter, lige inden hun træder ind foran kameraet som ekspert.

Den tidligere fodboldspiller Nicoline Sørensen skal være ny fodboldekspert på TV 2. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS