IMAX skal tiltrække kunder langvejs fra

Kvalitet og oplevelser er de nye konkurrenceparametre for shoppingcentre i Danmark. Nu opruster Fisketorvet – Copenhagen Mall med Nordens første og største IMAX-biograf, som giver biografoplevelsen en helt ny dimension. Fisketorvets direktør forventer, at den nye biografoplevelse vil trække flere kunder til, også fra områder udenfor København.
I dag åbner Nordens første IMAX-biograf i CinemaxX på Fisketorvet. I det københavnske shoppingcenter satser man i høj grad på at tilbyde sine besøgende mere end den gængse shoppeoplevelse og, ifølge Fisketorvets chef Jacob Bannor, er IMAX med til at understrege Fisketorvets fokus på kvalitet.
– På Fisketorvet fokuserer vi på at give vores besøgende en kvalitetsoplevelse, de ikke kan få andre steder. Og det må man sige, at IMAX-biografen er. Med Nordens største biograflærred, den bedste lydoplevelse og billedkvalitet venter der danskerne en biografoplevelse udover det sædvanlige, siger Jacob Bannor, centerchef for Fisketorvet – Copenhagen Mall.
Flere filmglade shoppere til Fisketorvet
Cinemaxx, som huser IMAX-biografen, har ligget på Fisketorvet siden shoppingcentrets åbning i år 2000. Ifølge Jacob Bannor har biografen historisk set bidraget positivt til Fisketorvets kundetilstrømning, og derfor er forventningerne til IMAX store.
– Mange af biografgæsterne slår vejen forbi Fisketorvet før eller efter filmen, og omvendt benytter mange af vores kunder biografen. Når nu Fisketorvet bliver det eneste sted i Danmark med en IMAX-biograf, så forventer vi, at vi vil få endnu flere besøgende forbi Fisketorvet. Og forhåbentlig vil flere også tage turen langvejsfra for at opleve IMAX og Fisketorvets øvrige oplevelser, siger Jacob Bannor og fortsætter:
– Vi har en god beliggenhed i forhold til at komme hertil i bil eller med tog, og vi har investeret i at gøre Fisketorvet til en heldagsdestination for vores besøgende. Her er mulighed for shopping, træning, at man kan komme på posthuset og apoteket og få et godt måltid morgen, middag og aften. Det tror vi på, at vi får flere glade og loyale kunder af.
Udover den nye IMAX-biograf huser Fisketorvet også flere end 100 butikker, en Fitness dk og en række caféer og restauranter. Seneste nyhed er den vietnamesiske kæde LêLê Steet Food, som åbner 9. maj.