Kærestepar fængslet for drab

Tidligere blev en 45-årig mand fundet død

En 45-årig mand blev fundet død – nu er et kærestepar varetægtsfængslet. Foto: Presse-fotos.dk.
En 45-årig mand blev fundet død – nu er et kærestepar varetægtsfængslet. Foto: Presse-fotos.dk.
Udgivet Opdateret

Se flere fotos i billedgalleriet over denne artikel

En 21-årig kvinde og en 35-årig mand er varetægtsfængslet i fire uger, siget for manddrab.

Det oplyser anklagere ved Nordjyllands Politi på Twitter.

De to har været i grundlovsforhør siden klokken 13 – og dommeren har altså valgt at fængsle de to i fire uger.

Sagen kort: 

En 45-årig mand blev død på en adresse i Aalborg, dog ikke mandens egen bopæl.

De to blev anholdt den 2. maj klokken 21.11.

Politikommissær Carsten Straszek fortæller til Ritzau, at der er tale om et kærestepar. De har en “løs relation” til den afdøde.

– Så det er ikke en tilfældig, der er blevet dræbt, siger han.

Carsten Straszek kan ikke fortælle, hvordan offeret er blevet slået ihjel, og hvilket motiv der formodes at være bag drabet.

– Vi er ikke færdige med de retsmedicinske undersøgelser, siger han.

Se flere fotos i billedgalleriet over denne artikel

Powered by Labrador CMS