Klar til at hæve afgiften

Vil have kontrol og dyrere priser

Udgivet Opdateret

Regeringen er indstillet på at sætte afgiften på nikotinprodukter op for at modvirke, at flere børn og unge forbruger dem.

Det siger sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Meldingen kommer i forbindelse med en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, som er offentliggjort onsdag. Den viser, at forbruget af nikotin- og tobaksprodukter stiger blandt børn og unge.

Skal gøre flere ting

- Jeg er klar til at se på hele værktøjskassen, for vi kan ikke tage et initiativ og tro, at problemet er løst, siger Sophie Løhde i en skriftlig kommentar.

- Vi skal gøre flere ting, og vi er eksempelvis indstillede på at sætte afgiften op på nikotinprodukter, men også bedre kontrol med salget og håndhævelse af reglerne, så børn og unge under 18 år ikke kan købe produkterne.

Stigning fra 2020

Ifølge undersøgelsen bruger 35,1 procent af børn og unge mellem 15 og 29 år dagligt eller lejlighedsvist produkter såsom cigaretter, snus og nikotinposer. Det svarer til en tredjedel.

Det er en stigning fra 2020, hvor det gjaldt 26,3 procent, som svarer til en fjerdedel.

Særligt forbruget af røgfrie produkter stiger, mens færre ryger cigaretter.

- Stærkt bekymrende

Fra 2020 til 2022 er andelen, der dagligt eller lejlighedsvist bruger røgfrie nikotinprodukter, steget fra 9,1 procent til 12,9 procent.

Sophie Løhde kalder udviklingen "stærkt bekymrende".

- Nikotin er nemlig både sundhedsskadelig og afhængighedsskabende. Derfor skal vi have vendt udviklingen og forebygge, at børn og unge bliver afhængige af nikotin, siger hun.

Sophie Løhde er klar til at hæve afgiften på nikotinprodukter for at få unge fra dem.
Sophie Løhde er klar til at hæve afgiften på nikotinprodukter for at få unge fra dem.

Værd at vide om snus

En pose snus kan indeholde over 40 gange så meget nikotin som en cigaret. Man får en hel del mere nikotin i blodet fra én pose snus end fra én cigaret.

Både snus og nikotinposer indeholder nikotin. Nikotin er stærkt afhængighedsskabende. Nikotinen trænger gennem slimhinderne i munden og over i blodet, hvorfra det føres op til hjernen. 

Hvis man er blevet fysisk afhængig af nikotin, oplever man et ubehag, når nikotinindholdet i blodet falder.

Det opleves typisk som rastløshed, dårligt humør og irritabilitet. Det dårlige humør og rastløsheden forsvinder, når hjernen igen får nikotin.

Nikotinen er særlig skadelig for unges hjerner, da den stadig er under udvikling. Nikotin kan skade den del af hjernen, der gør det muligt at lære noget nyt.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Netdoktor
Powered by Labrador CMS