Margrethe vender på en tallerken om Putin

I dag husker hun Putin som ubehagelig med kolde øjne. Det var dog et andet billede, der kom frem, da de mødtes for mere en 11 år siden

Udgivet Opdateret

Er den russiske præsident Vladimir Putin en hyggelig gemyt eller en ubehagelig person ifølge dronning Margrethe?

I et stort interview med Weekendavisen fredag giver den danske dronning udtryk for, at hun fandt Putin ubehagelig, og at hun aldrig havde set så kolde øjne i sit liv.

Det står dog i kontrast til, hvordan mødet i 2011 blev beskrevet, hvor dronningen var i Moskva.

Hjerteligt gensyn

Her skrev Ritzau om et hyggeligt møde, hvor Margrethe og Putin huskede tilbage på, at de drak øl på Færgekroen i Tivoli.

"Det var et udsædvanligt varmt og hjerteligt gensyn, da dronning Margrethe, prins Henrik og kronprins Frederik onsdag eftermiddag besøgte Vladimir Putin i Moskva i forbindelse med det igangværende statsbesøg i Rusland", skrev Ritzau dengang.

Takkede dronningen

På mødet i 2011 blev der også udvekslet venlige ord mellem dronningen og præsidenten - selvom dronningen ikke selv har valgt, om hun vil møde en statsleder eller ej.

Særligt, da Putin ville takke for genbegravelsen af den danskfødte prinsesse Dagmar, som var gift med en russisk tsar, men blev begravet i Roskilde Domkirke. I 2006 blev hun så genbegravet i Sankt Petersborg.

En væsentlig begivenhed

- Jeg er glad for, at genbegravelsen af Dagmar skete med Deres store hjælp, og jeg vil meget gerne sige mange tak en gang til, lød det fra Putin.

Hertil svarede dronningen:

- Tak. Det var en meget væsentlig begivenhed, synes jeg.

Den 7. september 2011 mødte dronningen Putin i Moskva. Her lod det dog til at være et hyggeligt møde mellem Margrethe og præsidenten.
Den 7. september 2011 mødte dronningen Putin i Moskva. Her lod det dog til at være et hyggeligt møde mellem Margrethe og præsidenten.
Powered by Labrador CMS