Nøgen præst tog benene på nakken: Fanget i “laden” hos gift kvinde

Kvindens mand blev så rasende, at han truede præsten på livet.

Begge er gift og begge har børn.Arkivfoto: SCANPIX
Arkivfoto: SCANPIX

Udgivet Opdateret

En præst måtte flygte nøgen, efter han startede en affære med en gift kvinde og hendes mand fangede dem i seng sammen. Det skriver Tallahassee Democrat.

I slutningen af januar blev den på de kanter velkendte præst Jermaine Simmons fanget på det gale ben eller rettere sagt i den gale seng. Simmons er selv gift og har en søn. Han er kendt lokalt for ville forbedre de sociale forhold. Men hans handlinger udenfor kirken har nu givet ham uønsket opmærksomhed.

Fanget i seng af manden

Ifølge en politirapport fra Tallahassee Politi i Florida, blev de tilkaldt en lejlighed, efter en kvinde havde ringet, fordi hendes mand var vred og havde en pistol.

Manden havde fanget sin hustru i at have sex med Simmons i deres datters soveværelse. Manden kom hjem tidligt, efter skolen havde ringet efter ham, for at han skulle hente parrets søn. Skolen havde prøvet at få fat i hustruen, men uden held.

Ifølge hustruen kom Simmons over for at snakke om at starte en organisation, der kunne give børn i trange kår tøj og sko. Hustruen og Simmons begyndte et forhold i oktober sidste år.

Præst flygtede fra pistol nøgen

Efter at manden afbrød de to elskende råbte han: “Jeg dræber ham” og løb herefter til soveværelset for at hente sin pistol. Simmons flygtede fra lejligheden som gud har skabt ham og gemte sig bag et hegn tæt på.

Hustruen ringede herefter til politiet, og manden gik med Simmons’ tøj, pung og bilnøgler. Han truede med at aflevere det til kirken, hvor Simmons er præst. Han truede også med at afsløre Simmons på Facebook.

Hustruen fortalte politiet, at manden aldrig truede hende, og hun ville derfor ikke lægge sag an mod ham. Simmons ville heller ikke lægge sag an. Politiets anklager, Jack Campbell, vil heller ikke anklage manden, da det ikke er i nogen af de involveredes interesse.

Beder om tilgivelse

Efter forhandlinger med politiet over telefonen gik manden med til at aflevere Simmons’ ting. Han har også afleveret sin pistol. Simmons, der har været leder af Jacob-kirken, siger, han ikke vil sige op. Sagen vækkede derimod stor interesse, særligt efter han undskyldte overfor menigheden i kirken ugen efter.

– Jeg er ked af det, fordi jeg har såret jer. Jeg er ked af, at I er nødt til at forsvare mine handlinger, da jeg er jeres præst. I kan ikke forsvare synd, sagde Simmons i kirken og fortsatte:

– Hvad jeg vil have fra Gud, har jeg allerede fået – det er hans tilgivelse. Hvad jeg beder af jer, er jeres bønner og jeres tilgivelse.

Menigheden svarede på Simmons’ bøn med stående applaus i flere minutter.

Powered by Labrador CMS