Ny bil-blitz måler helt speciel detalje: Giver bøde på 5000 kroner

Dette skal du virkelig passe på med

Det bliver dyrt, hvis du bliver taget i at gøre dette
Offentliggjort

En ny type fartfælde er på vej ind i trafikken- i første omgang i Spanien - men den måler ikke fart. 

Den måler i stedet, hvor tæt bilister kører på hinanden, og straffen kan blive hård for dem, der ikke holder afstand. 

Det skriver mediet Auto Motor Sport.

Kameraer registrerer afstand

Det nye system er udviklet til at fange bilister, der ikke overholder den velkendte to-sekunders-regel. 

Kameraerne er koblet sammen med radar og avanceret software, som præcist kan måle afstanden mellem køretøjer. 

Hvis bilen bagved ligger for tæt, udløses en bøde, og dokumentationen gemmes i form af billeder.

Bøden kan mærkes

Bilister, der bliver fanget, kan se frem til en regning på op til 5.000 kroner. 

Oven i kommer klip i kørekortet, og gentagne overtrædelser kan føre til midlertidig frakendelse af kørekortet. 

Myndighederne vil i første omgang opsætte de nye kameraer på motorvejsstrækninger, hvor problemet med tæt kørsel har været særligt udbredt.

Skiltene, der advarer om kameraernes placering, bliver tydelige og vil ifølge planerne være blå og firkantede.

Kritik af tiltaget

Det nye tiltag vækker dog debat. 

Flere bilister mener, at teknologien går for langt i retning af overvågning. 

Andre peger på, at systemet kan give bøder i situationer, hvor en menneskelig vurdering ville have set anderledes på sagen, eksempelvis under indfletning eller ved tæt trafik.

Trafikmyndighederne fastholder dog, at formålet er klart: færre ulykker og mere sikkerhed på vejene.

Powered by Labrador CMS