Prins Charles: - Mor er ok

Storbritanniens kommende konge kommer med godt nyt om dronning Elizabeth

Prins Charles hilser på folkemængden efter mødet i sin fond torsdag den 11. november.
Prins Charles hilser på folkemængden efter mødet i sin fond torsdag den 11. november.
Udgivet Opdateret

Der gik et gys igennem Storbritannien, da det kom frem, at dronning Elizabeth havde været indlagt på et hospital fra den 20. til den 21. oktober.

- På baggrund af råd fra læger om at hvile sig i nogle dage, tog dronningen på hospitalet onsdag eftermiddag for at gennemgå nogle undersøgelser, lød det dengang i en erklæring fra Buckingham Palace.

Siden har hun, med undtagelse af et par dage i Sandringham, slappet af på Windsor Castle efter ordre fra lægerne.

Nyt fra Charles

Nu har hendes ældste søn og nationens kommende konge prins Charles så fortalt nyt om sin mor.

Det skete i forbindelse med, at han han blev 'fanget' af en folkemængde efter et arrangement i sin fond torsdag den 11. november.

Det skriver Hello Magazine.

Hun er ok

Her svarede han en mand, der spurgte til dronningen. 

- Hun er ok - tak, svarede prinsen og gav manden et venligt klem på skulderen.

Meldingen falder i god tråd med, at Buckingham Palace for nylig har oplyst, at majestæten insisterer på at deltage ved Remembrance søndags-gudstjenesten den 14. november. 

Powered by Labrador CMS