Sprællede som en gal: Mand prøver at mase kollega ned i flishugger

Det lignede en scene i en splatterfilm.

26-årige Scott Iversen prøvede at køre sin kollega igennem flishuggeren.Foto: Marion County Sheriff’s Office
Foto: Marion County Sheriff’s Office

Udgivet Opdateret

En mand er blevet anholdt, fordi han forsøgte at stoppe en af sine kolleger ned i en flishugger – med hovedet først. Det skriver CBS News.

Ifølge politiet blev 26-årige Scott Iverson anholdt og varetægtsfængslet fredag for overfald og mordforsøg. Den 26-årige, der arbejdede i et træfirma sammen med sit offer, kommer fra Oregon.

Krat skiftet ud med mand

En 22-årig mand fortalte politiet torsdag, at han var i gang med at putte krat igennem flishuggeren, da Iverson listede sig op på ham bagfra. Han siger, at Iverson tog kvælertag på ham og to gange prøvede at sende ham igennem flishuggeren med hovedet først.

Heldigvis for den 22-årige så en tredje ansat, hvad der skete, og trak Iverson væk. Iverson forlod hurtigt stedet, men dagen efter blev han fundet i en restaurant og anholdt.

Offeret har fortalt, at han ikke havde noget problem med Iverson. Han forstår ikke, hvorfor han blev angrebet.

Powered by Labrador CMS