Tusindvis af danskere har ikke fået løn

Tusindvis af danskere har fået en ubehagelig overraskelse fredag morgen

Tusinder af danskere har ikke fået løn fredag morgen. (Foto: Jonas Vandall Ørtvig/Scanpix)
Udgivet Opdateret

Tusindvis af danskere har fået sig en ubehagelig overraskelse, hvis de har tjekket deres netbank fredag morgen.

En fejl med clearingen af lønnen hos Nationalbanken har nemlig betydet, at rigtigt mange danskere ikke har modtaget en krone fredag morgen.

Klokken 7.00 oplyser Finans Danmark, at alle udbetalingerne er blevet afviklet, og at pengene er på vej:

– Der har natten til fredag været forsinkelser i clearingen fra Nationalbanken, hvilket betyder, at udbetalinger af løn og overførsler til mange danskere er forsinket her til morgen. Alle udbetalinger er nu afviklet, og vil blive tilgængelige på danskernes konti i løbet af morgenen, i takt med at datacentralerne og pengeinstitutterne får bogført betalingerne, skriver Finans Danmark i en pressemeddelelse.

Powered by Labrador CMS